Kære Morten
Jeg rækker ud, fordi jeg har fået en idé: Efter mange år som selvstændig inden for digital marketing har jeg fået lyst til igen at arbejde som PA for dygtige topledere i spændende virksomheder.
Derfor har jeg nu kigget mit netværk igennem – og her dukkede dit navn op. Jeg husker dig som dygtig, og Vitec Visiolink virker som en spændende virksomhed.
Så derfor – for at gøre en lang historie kort: Kan du mon finde tid i din kalender til en snak?
Uanset om du synes, min idé er noget for dig personligt eller ej, så ville jeg sætte stor pris på din sparring.
Så hvad siger du – kan jeg lokke dig til en kop kaffe og en god snak?
hyr mig &
kom i godt selskab!
For 20 år siden arbejdede jeg som PA for Lars Munch i JP/Politikens Hus. Siden fulgte jeg med Merete Eldrup til TV 2, og senere arbejdede jeg et par år for Torsten Bjerre Rasmussen hos Egmont. De seneste 15 år har jeg drevet egen virksomhed inden for digital marketing, hvor jeg har haft fornøjelsen af at samarbejde med kendte brands, ambitiøse SMV’er og travle bureauer om en lang række spændende opgaver. Her er et par af mine referencer:








Hvad kan jeg hjælpe dig med?
Jeg er ekspert i Conversion Rate Optimization (CRO) – eller sagt på en anden måde: Kunsten at få andre til at gøre det, vi gerne vil have dem til. Det er en disciplin, vi kan bruge på mange måder. Traditionelt i forhold til digitale aktiviteter, men jeg har erfaret, at metodikkerne er lige så effektive f.eks. indenfor bestyrelsesindstillinger og tilbudsgivning. Når jeg arbejder som PA, er mit fokus altid på dine mål og på at hjælpe dig med at nå dem. Det kan f.eks. være i form af:
Bestyrelsesindstillinger, der overbeviser og får flere til at sige "ja".
Præsentationer, der hjælper dine budskaber på vej.
Beslutningsnotater, der er klare, præcise og nemme at forstå.
Effektive tilbudspræsentationer til nye kunder og partnere.
Reputation management, der styrker dit navn og omdømme.
Du skal arbejde sammen med mig, hvis du ønsker en erfaren assistent med solid forretningsforståelse, der kan hjælpe dig med at nå dine mål og samtidig sikre, at du fremstår skarpt, både online og IRL. Aftalemæssigt forestiller jeg mig noget i denne stil:
- En retaineraftale på 20-40 timer per måned
- 20 timer til 20.000 kr. per måned, eller:
- 40 timer til 30.000 kr. per måned
- Opgaver, møder og arbejdsform efter aftale
kære morten
Jeg ved godt, at denne henvendelse og idé er et af mine mere vilde skud – men nogle gange er det jo præcis sådan, magien opstår.
Til at begynde med ville det glæde mig, hvis du kunne afsætte en time og dele en kop kaffe med mig. Hvad siger du mon til det?
De bedste hilsener,
Susanne