Kære Ann Sophie
Så blev det december. Måneden, der binder året sammen og lægger op til refleksion. Til hygge. Og til julehilsener. Her får du én fra mig.
Så gik der endnu et år. Og et ret begivenhedsrigt år for dig, fornemmer jeg. Jeg håber dit nye år bliver fyldt med spændende opgaver, og at du finder lige præcis den hylde, der passer perfekt til dig.
Du er så piv-hamrende dygtig … og i øvrigt også et ret skønt menneske, så langt jeg kan se. Et menneske med kant og et køligt overblik, helt sikkert. Men også med en stor portion empati og varme. Og det er altså en ret genial kombination. Synes jeg.
Well, det var skønt at se dig i Malmø. Lad os finde tid til en update og en kaffe igen i 2025.
Jeg har i nu 2 år levet uden et hjem, rejst alene og arbejdet remote. Bare for at prøve det. Og bare fordi jeg kan.
Jeg har knuselsket min tid på farten, men hver ting til sin tid. For mig bliver 2025 året, hvor jeg vender tilbage til fuld fokus på opgaverne i Flex&Co.
Min plan er at passe godt på mine gode kunder, give liv til en ny idé – og så smider jeg selvfølgelig ikke vandrestøvlerne helt, men fortsætter udviklingen af “10-20-30”.
Så for mig venter et år med snuden i skærmen og en fod i skoven – og det billede kan jeg egentlig ret godt lide. Jeg håber, både dit og mit år bliver, præcis som vi ønsker os det.
Glædelig jul og godt nytår!
et år, der gik
& ET NYT PÅ VEJ
I 2024 har jeg arbejdet “on the fly”. Jeg rejser med Mac’en i rygsækken, to telefoner og mobilt WiFi, og på den vis har jeg også i år løst mange spændende opgaver på farten. Her er et par eksempler:
For mig bliver 2025 et år med snuden i skærmen og en fod i skoven. Planen er at bruge min tid ligeligt på websites, “10-20-30” og, sidst men ikke mindst, på min nye idé: FlexSites.
Websites
10-20-30
FlexSites
skal vi mon ...
ÅBNE NYE DØRE SAMMEN I 2025?
Måske skal vi …
- Løfte en eller anden opgave sammen
- Mødes til ny kaffe og sparring
- Skrive en artikel om nyhedsbrevstilmelding anno 2025
- Eller ...
Jeg sender al mulig god karma din vej sammen med et håb om, at vi finder på et eller andet spændende, effektivt og sjovt i året, der kommer. 🙂
kære ANN Sophie
Jeg håber, der venter dig et par magiske helligdage og et nyt år fyldt med alt det, du ønsker dig.
Rigtig glædelig jul og godt nytår til dig og dine.
Mange hilsener, Susanne